Stjernebillederne og historien

Stjernebillederne og historien
Skrevet af Johan Fynbo, november 1998

Da jeg for tiden befinder mig i arbejdseksil i det sydtyske, og kun har min ugentlige Weekendavis, tekst-tv på internettet og min familie til at holde mig orienteret om, hvad der sker i Danmark, så er det ret begrænset, hvad jeg kan kommentere. Jeg vil derfor skrive lidt om stjernehimlen. Stjernehimlen er nemlig ikke bare, efter min mening, det smukkeste i astronomien, men også yderst interessant derved, at vi har den tilfælles med alle andre folk både nu og i den fjerne fortid.
En af ulemperne ved vores moderne tilværelse er, at vi stort set aldrig ser stjernerne, fordi de drukner i lyset fra vores lygtepæle, biler og huse. Når man står på toppen af et bjerg ved nymåne indhyllet i tæt mørke og kigger op, så er det i sandhed noget af det smukkeste der findes for øjet at se. Specielt den sydlige himmel med Mælkevejens centrum og de to Magellanske skyer er meget smuk. Hvis vi tænker os 3000-5000 tusind år tilbage til de første kulturer i Ægypten og Mesopotamien (det er nok umuligt, men man kan jo altid fantasere), så er det klart, at stjernehimlen har spillet en umådelig stor rolle. Primært var der jo ud fra himlen, at man overhovedet kunne få styr på tiden - lave en kalender. Fælles for alle store kulturer er, at man har studeret himlen for at opdele tiden i perioder (dage, måneder, år) alle med udgangspunkt i et eller andet himmelfænomen (jordens rotation, månens bevægelse, jordens omløb om solen). Desuden har man fulgt planeterne (planet = 'vandrer'), der vandrede hen over himlen. Og man har sågar noteret sig, at der er et 'stort år' på 26000 år, i løbet af hvilket forårspunktet løber 360 grader hele himlen rundt.
I skabelsesberetningen (formodentlig skrevet et eller andet sted mellem 1200fkr og 500fkr - jeg kan ikke blive klog på de lærde) står der:

Gud sagde : "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille nat fra dag. De skal tjene til at fastsætte festtider, dage og år, og der skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!" Og det skete.

Så sammenhængen mellem tiden og himmelen er helt klar her. Også hos den græske forfatter Hesiod (8. århundrede f.kr.) i hans Almanak for bønder 'Arbejdet og dagene' bruges himlen til at fastlægge vigtige tider:

"Når Atlas døtre Plejaderne står op kan du høste, og plov igen, når de går ned"

"Plejaderne er skjulte i fyrre nætter og fyrre dage, og så, når årets gang når dette stade, viser de sig igen, til den tid skal du første slibe dit segl."

"Når Orion og Sirius kommer til midten af himlen, og det rosen-fingerede daggry møder Akturus (i Bjørnevogteren), og så Persues, så skal du høste dine druer og hente dem hjem."

"Men hvis trangen til stormfuld søfærd griber dig: Når Plejaderne på flugt fra Orions grimme horde dukker ned under havets tågede overflade, til den tid kommer vindstødene fra alle retninger og det er ikke tiden at have dine skibe på det vin-blå hav."

På grund af det førnævnte 'store år', hvilket i dag kaldes præcession, stod nordstjernen dengang ikke i nord. Men man kunne alligevel navigere ved hjælp af stjernerne. Homer (også 8. århundrede f.kr.) lader Calypso fortælle Odysseus, at han kunne finde hjem ved altid at holde Store Bjørn ("som ikke gør brug af havets bad", d.v.s. er circumpolær) på venstre side af skibet :

"For Calypso, den gloværdige Gudinde, kundgjorde, at han på sin havfart altid skulle have den konstellation på sin venstre side."

Desuden nævnes i Illiaden og Odyseen Plejaderne, Hyaderne, Store Bjørn, Sirius og Bjørnevogteren.
Endelig har himlen altid indgydt ærefrygt for sin vælde og skønhed. I Jobs bog (1000f.kr - 500 f.kr. ??) sætter Gud Job på plads med flg. spørgsmål :

"Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker? Lader du Venus gå op til rette tid, fører du Løven frem sammen med dens unger? Kender du lovene for himlen, bestemmer du dens magt over jorden?"

Herfra skal lyde opfordringen til, når de klare mørke nætter begynder at komme i løbet af efteråret og vinteren, at gå ud og betragte konstellationerne og planeternes gang og tænke på de mange mennesker ned gennem tusindvis af år, der som du har kigget på nattehimlen og flugt årets gang og tænkt over, hvad der mon er derude.