søndag den 29. december 2013

Arkæoastronomi; en ny videnskab

Arkæoastronomi; en ny videnskab
Skrevet af Thomas H. Dall, november 1998

Fynbo skrev i forrige klumme noget, som jeg straks vil tilslutte mig:

Herfra skal lyde opfordringen til, når de klare mørke nætter begynder at komme i løbet af efteråret og vinteren, at gå ud og betragte konstellationerne og planeternes gang og tænke på de mange mennesker ned gennem tusindvis af år, der som du har kigget på nattehimlen og flugt årets gang og tænkt over, hvad der mon er derude.
Men har man, udover den astronomiske interesse og den basale fascination af himlen, stjernerne og planeterne, også interesse for historie, må man spørge sig selv, hvem de mon var, disse "mennesker ned gennem tusindvis af år". Hvad tænkte de når de så himlen, hvordan opfattede de himlen, var det gudernes dans, mytiske slag. Hvordan opfattede de solens og planeternes gang og årstidernes skiften. Ja, der findes faktisk et nyt forskningsfelt, mellem astronomien og forhistorien, der beskæftiger sig med netop disse spørsmål. Det kaldes arkæoastronomi.
 Første gang jeg hørte om arkæoastronomi var i forbindelse med omtalen af en spansk astronom, Juan Antonio Belmonte, som Hans og Søren har arbejdet med. De nævnte i forbifarten, at han også beskæftigede sig med "sådan noget", men ingen syntes rigtigt at vide noget om emnet. Et par år senere opholder jeg mig på Tenerife som Juan Antonios gæst og får lejlighed til at spørge ham om hvad det egentlig er han går og laver.
Når folk hører om arkæoastronomi, forestiller de sig ofte vilde ting; rumvæsener der bygger pyramider, eller jagten på Atlantis. Hvorfor dette tvivlsomme ry, og hvad er det i det hele taget det går ud på?
Jeg bryder mig ikke om ordet "arkæoastronomi", for det er misvisende. En god definition er "kulturel astronomi", altså studiet af astronomiens rolle i kulturen og i kulturens udvikling. Som jeg ser det, handler kulturel astronomi om magtens historie! Magten besidder de, der styrer (eller har styr på) tiden og dermed bestemmer dyrkningstider, høst og ikke mindst, de religiøse ritualer. De fleste primitive religioner hviler på naturfænomener, der indgår i faste ritualer, som ofte er knyttet til landbruget. For at kunne forudsige stjerner og planeters op- og nedgang må man have en pålidelig kalender, hvilket fordrer astronomiske kundskaber. Al pre-videnskabelig astronomi har som formål at fastlægge kalenderen.
Da du begyndte at studere måtte du vælge mellem dine to store interesser; astronomi og arkæologi. Hvornår faldt det dig ind at man kunne kombinere de to?
Det var på en udflugt til Güimar for godt 5 år siden. Man har fundet disse sten-"pyramider", som man ikke ved hvad er. Vi jokede med, at det kunne være at de var orienterede efter solhverv, og det endte med at vi tog tilbage og målte efter. Og de er faktisk orienteret efter solhverv, hvilket overraskede os: De seneste resultater tyder nemlig på at det er dynger af sten, fjernet fra agerjord, og at de er fra forrige århundrede. Men måske er de alligevel ældre? Selvom... hvis man kunne orientere en stenpyramide for tusinde år siden, så kunne man nok også for 100 år siden!
 Min interesse for både astronomi og forhistorie blev dog vakt meget tidligere: Jeg var 14 år og besøgte Stonehenge for første gang og... jeg kan ikke forklare det, men da vidste jeg, at jeg ville vide, at jeg ville forstå disse folk, den kultur. En mystisk oplevelse!
Men hvad er det for målinger I foretager og hvad er det for resultater der kommer ud af det?
Vi "måler" på mange ting. Det kan være påvisning af et astronomisk indhold i dokumenter, indskrifter, hulemalerier eller gudebilleder. Eller det kan være påvisning af, at monumenter, grave eller templer er orienteret efter et bestemt himmellegeme. Men her skal man igen huske, at det ikke handler om astronomi som vi kender det; det er himmellegemer ja, men som symboler, som metafor for religiøse forestillinger. Identifikationen af astronomiske elementer kan give os informationer om de religiøse forestillinger, der herskede i den pågældende kultur.
 Problemet er, at det er et ret nyt felt, der prøver at forene to vidt forskellige videnskaber; astronomi og historie - eller arkæologi om du vil. Astronomerne foretager målinger og kan påvise sammenhænge, men historikerne ved ikke hvad de skal stille op med de data. Resultaterne er ikke nødvendigvis svar på spørgsmål, som de kunne finde på at stille. De vil have det fortolket i en historisk kontekst og det er astronomer jo ikke vant til.
Så vidt jeg ved er der ikke lavet tilsvarende seriøse undersøgelser i Danmark. Tror du ikke det kunne være spændende.
Jo, bestemt. Der er jo masser af gravhøje og andre større eller mindre monumenter, som man kunne måle på og måske sammenholde med skriftlige kilder. Men et seriøst stykke arbejde er mig bekendt endnu ikke blevet udført, så der er noget at tage fat på. Et godt råd til dem der kunne have lyst til at kaste sig ud i sådan et projekt er: Vær grundig! Læs om emnet på forhånd. Bliv fortrolig med opmåling og pejling. Og måske vigtigst af alt, skal man huske på, at der måske ikke er den sammenhæng man gerne vil finde. Mangen en "forsker" har ladet sig friste, bevidst eller ubevidst, til at "finde" sammenhænge der ikke eksisterer.
Og husk at det tager lang tid og kan være meget ensformigt -- hvis det skal gøres ordentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar