søndag den 29. december 2013

Sandheden ser godt ud!

Sandheden ser godt ud!
Skrevet af Gert Josef Fode, August 2000

I tegneserien om den altid onde storvezir Iznogood og den tilsvarende altid gode kalif Harun, får storveziren, hvis eneste, bråndende ambition det er at blive kalif i stedet for kaliffen, en trylledrik i hånde, der kan forvandle den forhadte monark til en bænkebider. Iznogood sørger sin altid trofaste tjener og omvandrende leksikon, Al Muliman: "Hvad er en bænkebider?"

Han får at vide, at en bænkebider er et landkrebsdyr af isopodernes orden, der, som vi alle ved, har fladtrykt krop og syv par lemmer og fortrinsvist lever under sten og på andre fugtige steder.

Iznogood udbryder, at Allah er stor og lover at han, når kaliffen efter indtagelse af trylledrikken er blevet til en bænkebider, vil spærre ham inde i et klamt og skummelt rum i kælderen.

"Jeg vil ha', at alle skal ha' det godt!" siger han overbevisende. Det fremgår af historien, at både forfatteren og læseren mener, at en storvezirs og en bænkebiders sans for sønhed og hygge må våre væsensforskellige. Men er det nu ogå helt sandt?

Grundlæggende fællestræk i æstetikken findes ligesåvel i bænkebidernes verden som i storvezirernes. I endnu højere grad end mennesket er bænkebideren et symmetrisk og ligesom blankpoleret dyr. Den har et flot farvespil i sin glatte kitinskal og - når man kommer tæt nok på - nogle ganske skønne øjne, selvom de sidder på stilke. Bænkebiderens sans for hygge indbefatter måske ikke gardiner for vinduerne eller levende lys på bordet, men den udsøger sig dog steder, der tilfredsstiller dens fysiske behov, som principielt er de samme som alle andre dyrs. Modsætningerne mellem storvezirens og bænkebiderens sans for skønhed er kun overfladiske. Hvis storveziren havde gæller på bagkroppen, ville han også søge efter fugtige steder til at dyppe rumpen i.

Niels Bohr fandt en fællesnævner for mystik og fysik i de kvantemekaniske særheder og regler, han kaldte komplementære. Men taoismens og atomfysikkens teoretikere har også noget andet tilfælles, selvom de søger i henholdsvis øst og vest, nemlig æstetikken. Æstetikken er en del af målet, eller rettere, æstetikken er en rettesnor til et foråbentlig pænt mål. Einstein var hverken den første eller den sidste videnskabsmand, der mente, at æstetik måtte være Guds sprog eller universelle fingeraftryk.

En anden af det tyvende århundreds store fysikere, Paul Dirac, holdt æstetikken i så høj kurs, at han anbefalede sine studenter at tage hensyn til de matematiske ligningers skønhed før de vurderede deres matematiske betydning. For lægmand kan det være svært at forstå, hvorfor det hele overhovedet skal "hænge sammen" og "være pænt". Er det ikke fysikerens mål og arbejde at lære at forstå og dernæst beskrive den verden, vi lever i, uanset om det er en pæn eller mindre pæn beskrivelse, bare den er "sand"?

Njah - fysikeren beskriver ikke kun, han skaber jo også (et sted spørger Hawking sig selv, om de nye teorier kan være så stærke, at de omskaber universet i overensstemmelse med deres æstetik?). En kunstner beskriver jo også verden, sådan som han ser den i et givent øjeblik i rum og tid, og denne beskrivelse er hans kreation. En kvantemekaniker vil også have, at hans kreation (teori) skal "se ordentlig ud".

Man kan sige, at skønhedens formål er at vise vej til den rigtige teori, men også omvendt, at meningen med at være rigtig er at modellere skønhed. Skønhedens betydning som guide illustreres hver gang matematikerne - ledet af deres æstetiske sans - finder ligninger og strukturer, som i første omgang ikke synes at være anvendelige til noget konkret, men senere får anvendelse i fysisk teori - når tiden er moden, så at sige.

Einstein fik under sit arbejde med symmetrien mellem forskellige henførelsessystemer brug for nye matematiske modeller. Heldigvis var der Riemanns matematiske formalisme, en ikke-euklidisk matematik til beskrivelse af krumme rum, der indtil da bare havde ligget i skuffen og nøjedes med at se godt ud.





Udover det personlige synspunkt, at man hellere arbejder med noget (og nogen?), der ser godt ud end med noget, der roder, handler det også om et praktisk aspekt ved æstetikken. Man kan f. eks. almindeligvis gå ud fra, at et stykke værktøj, der ser godt ud og ligger godt i hånden, fungerer bedre end et grimt stykke værktøj, der ligger dårligt i hånden.

Nu er det forholdsvis nemt at se forskellen på et pænt og et grimt stykke værktøj, men når matematikere skal forklare, hvad skønheden i deres ligninger består af, får de definitionsproblemer. Symmetri er en del af det, men også en følelse af, at alting passer sammen og sidder på rette plads - som noderne i en Johann Sebastian Bach fuga.

Steven Weinberg skriver (i bogen "Den store teori"): "Den skønhed vi finder i teorier som f. eks. den almene relativitetsteori eller Standardmodellen, har meget af det samme i sig som den fornemmelse af uundgåelighed, visse kunstværker bibringer os - den fornemmelse, at man ikke har lyst til at ændre en tone, et penselstøg eller en linie. Ligesom i musik, malerkunst eller poesi er denne følelse af uundgåelighed en sag om smag og erfaring, der ikke kan reduceres til formler."

Her er der altså en fysiker, der forklarer sit arbejdsområde med ord som følelser, intuition og kunst. Weinberg fortsætter: "Der findes ingen logisk formel, som etablerer en skarp skillelinie mellem en smuk forklarende teori og en simpel opregning af data, men vi kender forskellen, når vi ser at... den perfekte strukturs skønhed er logisk skønhed."

Altså perfekt struktur på basis af logisk skønhed uden logisk formel. Hm... er vi mon igen der, hvor sproget kommer til kort i forsøget på at beskrive inkomparable analogier? Eller er vi kommet til det niveau, hvor definitionsforsøgene holder op med at være operationelle og hvor definitionens objekt begynder at opløse sig selv i alt og intethed?

Måske er videnskabsmændenes øgen efter en æstetisk forklaring bare et andet udtryk for alle søgende menneskers behov for at finde transcendens i æstetisk form og forløse den i et fornuftigt indhold. Stræben efter æstetik og beundring for skønhed er et træk, der har domineret ikke bare de skønne kunstarter, men også videnskaben til alle tider - se bare Euklids smukke geometri og Pytagoras' smukke harmonier. Lad os - uden at ville begynde en (uoverskuelig) diskussion om, hvad æstetik og sønhed er (selv museerne har opgivet den) - forudsætte, at der synes at være nogle grundlæggende strukturer for skønhed. Ikke uforventet opdager man nemlig at der er to forskellige (komplementære!) principper på spil. Vi har på den ene side det symmetriske, som også er det gennemsnitlige; det er et grundlæggende træk, man finder hos alle skabninger på denne jord.

Det illustreres såvel af snekrystallers og bænkebideres opbygning som af Elizabeth Taylors symmetriske og gennemsnitlige ansigt og af de stereoforme pigeportrætter på magasinforsiderne (Vogue). På den anden side finder man det særlige, individuelle og iøjnefaldende i f.eks. påfuglehannens hale, Naomi Campbells låber eller Sophia Lorens barm.

Blaise Pascal beskrev, hvordan intuitive glimt af skønhed åbnede også for videnskabelig forståelse. Han kaldte det "anskuelsens ånd" og mente, at den sammen med en tilsvarende matematisk forståelse, som han kaldte "geometriens ånd" dannede et makkerpar, der hjalp mennesket med at finde guddommelige strukturer, systemer og løsninger i intuitive glimt, der udmundede i beviser for Guds eksistens.

Der er en smuk tanke, at naturen er skøn og æstetisk "hele vejen igennem", lige ned til indre symmetrier i feltligningernes matematik. Ihukommende diskussionen mellem Einstein og Tagore om universets immanente og principielle skønhed kunne man måske forløse problemet - i det mindste på et personligt plan - ved at tage afsæt i den kendsgerning, at menneskets sans for skønhed tilfældigvis netop falder sammen med de principper, som naturen allesteds benytter sig af og som mennesket selv er et resultat af.

Hvor ville det have været uheldigt og upraktisk, hvis vi havde en indbygget sans for æstetik og skønhed, der kun lod sig tiltrække af ekseptionelle, usymmetriske eller rodede ting! Hvor ville det være skrækkeligt, hvis vi fandt alt, hvad der er symmetrisk og gennemsnitlig, hæslig og frasødende! Hvor er det godt, at vi lever i en verden, der er fuld af skønhed, simpelthen fordi vi kan se den!

1 kommentar:

  1. Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818

    SvarSlet