Er astronomi kulturbærende?

Er astronomi kulturbærende?
Skrevet af Johan Fynbo, april 1998

I 9-radioavisen 14. april omhandlede et indslag erhvervslivets bekymring for, at stadig flere unge vælger deres videregående uddannelse blandt de humanistiske fag på bekostning af de naturvidenskabelige fag. Adspurgt om, hvad der kan gøres for at øge interessen for de naturvidenskabelige fag svarede en professor i Idehistorie, at man må gøre det klart for de unge, at det ikke kun er de kreative fag (underforstået de humanistiske fag), men også fag, hvor man lærer, hvordan tingene nu engang er, der er kulturbærende.
Endskønt den kære professor i den bedste hensigt forsøgte at hjælpe naturvidenskaben, så repræsenterer hans udsagn det som er naturvidenskabens egentlige problem, nemlig de vrangbilleder, der findes af faget. Det ene vrangbillede, som professoren her lægger stemme til, er en forestilling af naturvidenskab som gold indlæring af facts uden nogen form for kreativitet, skønhed eller åndelighed. Dette er langt fra sandheden. Det andet vrangbillede er, at man for at gøre sig gældende i naturvidenskab, specielt fysik, skal være et geni ala Holger Bech Nielsen eller Albert Einstein. Det er også langt fra sandheden (men knap så langt).
Kreativitet kan forståes som evnen til at skabe. I Platons 'Symposion' lærer vi, at kreativitet ikke handler om blot at finde på noget strålende og fantastisk eller i det hele taget om at finde på noget, men om at søge den egentlig skønne eller det virkelig virkelige. Sokrates fortæller, hvordan han blev belært af Diotima fra Mantineia:

"På dette tidspunkt af livet, kære Sokrates, sagde min veninde fra Manteneia, er livet værd at leve for et menneske, mere end på noget andet punkt, når man står ansigt til ansigt med selve det skønne. [..] Mon det ville være et ringe liv, når man har blikket rettet på det, griber det med den sans, hvormed det kan gribes, og lever med det? Tænk på at det kun er på denne måde, ved at skue skønheden således som den ene kan skues, at han kan skabe, ikke skyggebilleder siden det ikke er skyggebilleder han favner, men selve det i sandhed fuldkomne fordi han griber virkeligheden."

I denne forståelse af kreativitet er den naturvidenskabelige beskæftigelse yderst kreativ. Det handler her i bredeste forstand om, at forstå den virkelighed vi er en del af. Det kræver stort slid og møjsommelighed, men også kreativitet. Man behøver blot at vide en lille smule om vestens idehistorie for at vide, hvilke fantastiske bedrifter naturvidenskaben har begået i løbet af de knap 2500 år, der er gået siden Sokrates og Platon. Vi har en forståelse af universet lige fra de mindste bestanddele af en atomkerne til universet på den store skala. Denne forståelse er selvsagt ikke fuldkommen, men vi har helt klart fat i den lange ende. Hos den romerske digter Ovid hører vi i hans 'Forvandlinger' om kulturen, nemlig det, der adskiller os fra dyrene :

"Ellers går dyrene bøjet, med blikket rettet mod jorden, men mennesket bød han at rejse sit åsyn og skue mod himlen og hæve sit hoved i vejret, op imod stjernernes vrimmel. Sådan blev det, der just var råt og uformeligt mudder, forvandlet til noget nyt: til menneskeskikkelsens former."

Astronomien benyttes altså som billede på selve kulturen. Hvordan er det så kommet så vidt, at man betvivler naturvidenskabens kulturbærende rolle? Et del af svaret er givetvis, at naturvidenskabsmænd og kvinder tager al for lidt del i samfundsdebatten. Med AstroGym vil vi tage et spædt skridt i retning af at ændre de vrangbilleder, der eksisterer af naturvidenskaben ved at pege på den store skønhed, der findes i naturen og de fænomenale bedrifter, der har blotlagt denne skønhed.