Skrevet af Johan Fynbo, december 1998
Her i december synes jeg, jeg vil skrive en jule-klumme. Juleevangeliet har lidt med astronomi at gøre, idet der indgår en usædvanlig stjerne. Det er Matthæus, der fortæller :
"Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte : 'Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.'Herodes bliver sur og vil dræbe Jesus. Han prøver at få at vide, hvor Jesus fødes. Herefter hører vi om de vise mænd :
"Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor."
Der er mange, der har prøvet at komme med en videnskabelig forklaring på, hvad der kan være gået for sig her (komet, supernova, planet-oplinieringer m.m.). Personlig tror jeg ikke, at der er den store pointe i at søge en sådan forklaring. Jeg tror ikke vi har har at gøre med et fænomen, der kan underkastes videnskabelig undersøgelse. Den stjerne, vi her har med at gøre, 'flytter' sig hen over himlen og 'standser' over stalden i Bethlehem. Der er tydeligvis ikke tale om noget 'normalt' himmellegeme, ellers ville de vise mænd, der jo var vise, jo heller ikke komme rejsende helt fra Østerland. Om man så vil kalde fortællingen sludder, en myte, eller den rene skinbarlige sandhed må bero på ens personlige bedømmelse.
Den holdning jeg ønsker at fremføre i denne klumme er, at det ikke hverken mere eller mindre videnskabeligt eller rationelt også at have en religiøs forståelse af verden. Gennem mit astronomistudium har jeg haft den store glæde at få gode venner fra stort set alle verdens afkroge. Jeg har en herlig ven fra Nainital i det nordlige Indien ved grænsen til Nepal. Han er hindu og studerer åbne stjernehobe med 1meter kikkerten på Manoa Peak. En anden god ven er fra Argentina og er stærk troende katolsk kristen. Hun har studeret alternativer til generel relativitetsteori og laver nu nummeriske simuleringer af, hvad der sker når en stor galakse som Mælkevejen spiser dværggalakser (Mælkevejen er for tiden ved at spise en dværgegalakse i retning af skytten). Og andre af mine gode venner er ikke religiøse. Alle er de gode og fornuftige mennesker. Selv vil jeg kalde mig kristen. Om man er religiøs, agnostiker eller ateist har ikke, tror jeg, så meget med mere eller mindre rationalitet eller åndelig bemidling at gøre. Hvad det har med at gøre, vil jeg ikke gøre mig klog på. Hvad der derimod er vigtig er, at man respekterer hinandens synspunkter.
For at vende tilbage til Bethlehem, så havde jeg i januar fornøjelsen af at fejre jul for anden gang i fødselskirken i Bethelem i det palæstinensiske selvstyreområde sammen med de græsk orthodokse. Jeg så dog ingen særlige stjerner ved den lejlighed.
Til slut skal der lyde et ønske om en glædelig jul og et godt nytår fra jeres hengivne klummeskribent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar