tirsdag den 15. december 2020

Tro og ateisme: hvad er spørgsmålet?

Debatten om tro vs. ateisme handler ikke så meget om tro eller ikke-tro på Gud/guder, men om forskellige opfattelser af, hvad verden er for noget, hvad et menneske er og hvad ånd er. Jeg er uenig i det synspunkt, at ateismen ikke selv er udtryk for et livssyn, en metafysisk stillingtagen. I hvert fald mener jeg, at den moderne ateisme kan siges at repræsentere en heterogen undergruppe af mængden af livsforståelser i hvilken åndslivet er et rent epifænomen – et skyggespil. Undertiden siges bevidstheden at være et emergent fænomen, men jeg ved ikke præcist, hvordan dette begreb skal forstås ud over at være en slags påstand. For den troende er det som regel omvendt. For den troende er det i en vis forstand tilværelsens materielle side, der er et mere eller mindre underordnet epifænomen i forhold til en mere grundlæggende åndelig virkelighed. Det forekommer mig at være en mere præcis karakteristik af forskellen mellem den troende og ateisten i vores tid. Denne karakteristik peger også på, hvor samtalen mellem den troende og ateisten kan blive mere interessant, nemlig spørgsmålene: hvad er et menneske, hvad er verden, hvad er ånd?

 

Der er gode grunde til at kritisere dette synspunkt. Strengt taget er der ikke en logisk modsætning mellem tanken om åndelighed som et grundlæggende træk ved verden / virkelighed og det ateistiske livssyn. F.eks. kan man jo tænke på buddhisme som et livssyn, der opfatter åndelighed som noget grundlæggende uden at operere med en ide om Gud som vi kender det fra monoteistiske religioner. Det forekommer mig dog at være mere retvisende at rubricere buddhisterne blandt de troende end blandt ateisterne i den tolkning ordet ateisme har fået i diskussioner her i starten af det 21. århundrede. Også buddhister gør sig forestillinger om en åndelig virkelighed som vor tids ateister vil være helt afvisende overfor. Ateisme er i vores tid blevet synonymt med et materialistisk/naturalistisk livssyn. Endvidere kunne man også sige, at tanken om en åndelig forrang for det materielle måske overordnet kunne beskrives som Platonisme, som ikke behøver at have noget med gudstro at gøre, men igen vil jeg mene, at diskussionerne som har med gudstro vs. ateisme at gøre ofte i virkeligheden handler om materialisme vs. forskellige former for Platonisme, sådan bredt forstået, end om pro et contra omkring eksistensen af ”guder”.

 

Hvad der driver mig væk fra vor tids ateistiske / materialistiske verdensopfattelse og menneskeforståelse er, at alt, hvad vi tror ved, hele vores tilgang til verden foregår via åndelighed, så at sige. Det kan vi aldrig sætte os ud over, så det forekommer mig sært selvmodsigende at insistere på, at hele det aspekt af os, takket være hvilket vi bilder os ind at have en ret sofistikeret forståelse af verdens og menneskets natur, skulle være et flygtigt epifænomen. Alvin Plantinga har udviklet den tanke mere udførligt, så vidt jeg forstår, i hans argument mod naturalisme[1]. Endnu mere afgørende for mig er det, at den åndelige virkelighed som vi kender i vores daglige fællesskab, samlivet med hinanden, eller endda åndelige møder med for længst afdøde mennesker (f.eks. gennem tekst, musik, maleri, skulpturer) virker så overvældende, at jeg ikke kan få mig selv til at finde en materialistisk livsforståelse overbevisende.

 

Hvad er det, der virker frastødende ved tanken om en åndelig virkelighed? Jeg tror det er frygten for dualismen som vi kender fra Descartes. Som David Bentley Hart skriver: ”Reason abhors a dualism”[2]. Men det forekommer mig, at vi allerede, i fysikkens beskrivelse af verden, har masser af opsplitninger. Vi kender til stråling og stof, 3 grundlæggende familier af elementarpartikler, 4 naturkræfter, bølgefunktioner, kvantefluktuationer, tid og rum, o.s.v, o.s.v. De oprindelige præ-Sokratiske filosofers overvejelser om arche (ἀρχῆς) har ikke meget at gøre med det vi finder i fysikkens standardmodel. Diskussionen står mellem to påstande: påstanden om en materialisme, i hvilken det åndsliv vi kender fra dagliglivet skal forstås som et emergent  epifænomen, overfor en anden påstand om en anden åndelig virkelighed, der ligger under eller ved siden af det materielle.  



[1] https://www.youtube.com/watch?v=cs6zFymVKJM

[2] https://renovatio.zaytuna.edu/article/science-and-theology-where-the-consonance-really-lies


 

1 kommentar:

  1. En spændende tråd på facebook fulgte:
    https://www.facebook.com/johan.fynbo/posts/10224419319612616?comment_id=10224427954268477&reply_comment_id=10224428679326603&notif_id=1608202393728940&notif_t=feed_comment&ref=notif

    SvarSlet