Astronomi; de store spørgsmåls arnested

Astronomi; de store spørgsmåls arnested
Skrevet af Johan Fynbo, september 1998

Hvorfor har vi brug for mere end føde for at være mennesker? Hvorfor har mennesket brug for mere end blot opfyldelsen af de basale behov som at spise og sove (og i USA at gå til psykolog)? Det er der nok ikke noget enkelt svar på. Det er simplethen en del af det som karakteriserer mennesket og som adskiller det fra dyrene. Mennesket adskiller sig fra dyrene ved sit utroligt avancerede sprog (måske er delfinerne og lignende hvalarter her vore ligemænd) og ved at vi har andre behov end de basale - ved at vi er kulturelle væsener.
Jeg vil igen citere Ovid, der meget smukt fortæller om menneskets egenart :

Ellers går dyrene bøjet, med blikket rettet mod jorden, men mennesket bød han at rejse sit åsyn og skue mod himlen og hæve sit hoved i vejret, op imod stjernernes vrimmel. Sådan blev det, der just var råt og uformeligt mudder, forvandlet til noget nyt: til menneskeskikkelsens former.

Så er det sagt. Men hvad er det så menneskene kigger mod himlen for og efter? Vi kigger efter svarene på de aller største spørgsmål vi kan tænke os : Hvor er vi? Hvad er det egentlig virkelige? Er universet evigt eller endeligt? Er universet uforanderligt eller foranderligt, og hvis det er foranderligt, hvor kom det så fra, og hvor går det hen? Er der liv andre steder i universet? Findes Gud? Alle disse spørgsmål har de fleste af os tumlet med ofte eller en gang imellem. Måske kun da vi var børn, måske stadigvæk. Ved at læse spørgsmålene i AstroGyms brevkasse kan se, at der heldigvis findes mange, der uanset alder stadig er optagede af de store spørgsmål - mange der i en meget basal forståelse af ordet er kulturelle. I astronomien er det tilladt at stille de store spørgsmål uden at blive anklaget for at være sværmer eller dagdrømmer:
Hvor er vi? Vi er på en planet, der kredser om en stjerne blandt milliarder af andre stjerner i en kæmpe stor galakse som vi kalder Mælkevejen. Vi ved nu, at der er milliarder af andre galakser både som vores egen, men også størrere og mindre galakser. Men hvordan blev galakserne dannet? Og hvordan dannes stjerner i galakserne? Vi ved det ikke, men der arbejdes ihærdigt på sagen.
Hvad er det egentlig virkelige? Det kan man naturligvis ikke svare udtømmende på, men man kan sige meget interessant allerede. Det man kan studere i naturvidenskaben er stof som har vekselvirkning (stof der gør noget ved noget andet stof). Vi kan studere stof, der vekselvirker via en eller flere af de fire i dag kendte fundamentale vekselvirkninger : tyngdekraften (den kender de fleste af os til), den elektromagnetiske kraft (grunden til, at magneterne hænger fast på køleskabet) og endelig den stærke og den svage kraft som hovedsagelig kommer til udtryk i det indre af atomkerner (og derfor ikke er så let tilgængelige for de fleste). Her kan man gøre to bemærkninger:
1) Man kan principielt sagtens forestille sig, at der findes en femte (og en sjette og en syvende) endnu svagere kraft end den svage kraft og med den en masse stof som vi overhovedet ikke kender til fordi det vekselvirker så svagt, at man endnu ikke har opdaget det.
2) Vi ved nu, at langt det meste stof, der vejer noget på vægtskålen i universet kun vekselvirker via tyngdekraften. Det kan ikke ses og kaldes derfor 'Mørkt stof'. Der er masser af det overalt - og aner ikke, hvad det er. Men der arbejdes meget hård på sagen.
Er universet evigt eller foranderligt, og hvis det er foranderligt, hvor kom det så fra, og hvor går det hen? Filosoffer har diskuteret siden oldtiden om universet er evigt eller foranderligt. Om foranderligheden er en illusion (f.eks. Parmenides) eller om alt er forandring (Heraklit). Nu ved vi, at universet er dynamisk - det udvikler sig i tiden. Det var engang utrolig meget anderledes og det vil engang blive helt anderledes end nu. Vi ved ikke, hvordan det ender, men der arbejdes ihærdigt på at finde ud af, hvilken vej universet vil gå.
Er der liv andre steder i universet? Man leder med lys og lygte efter liv andre steder i vores solsystem. F.eks. har man set efter liv på Mars og gjort sig forestilliner om liv på Jupiters måne Europa. Og man leder meget ihærdigt efter planeter, der kredser om andre stjerner (se f.eks. artiklerne her i AstroGym eller http://ast.star.rl.ac.uk/darwin/planets/Welcome.html). Andre mener, at liv andre steder fra allerede har besøgt os i form af flyvende tallerkener eller 'UFOer', men egentlig evidens derfor er det vist endnu ikke. Men tanken er jo spændende - og det kan i princippet undersøges videnskabeligt.
Findes Gud? Mange har en mening, men det kan nok ikke undersøges videnskabeligt.
Om man kunne blive ved med at stille store spørgsmål - og det gør man. Der er ingen ende på de store og små spørgsmål videnskabsmænd søger at finde svar på i astronomien eller fysikken eller kemien eller... Hvis du selv brænder med store eller små spørgsmål, så begynd selv at studere naturvidenskab!